Gå til indhold

Slut med at vurdere boligejernes grunde ud fra byggemuligheder, der kun findes på papiret

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt og forligs-kredsen på ejendomsområdet har længe ønsket et opgør med en urimelig praksis, der har betydet, at boligejere risikerer at blive beskattet af byggemuligheder, som en kommuneplanramme ikke giver mulighed for i virkeligheden. Nu ændrer Vurderingsstyrelsen praksis. Omkring 39.000 ejendomme er omfattet, og styrelsen vil nu også rette op på allerede udsendte vurderinger.

Forestil dig, at du ejer en grund, hvor kommunen kun tillader dig at bygge på 25 pct. af grunden. Alligevel får du en grundvurdering, hvor der er taget udgangspunkt i, at du kan bygge på 30 pct. af grunden.

Den praksis har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt og en samlet forligskreds længe ønsket et opgør med. Og den praksisændring laver Vurderingsstyrelsen nu.

Vurderingsstyrelsen ændrer nu praksis, så der i vurderingerne af grunde tages højde for de kommunale begrænsninger, der gælder for grundene i kommuneplanrammerne.

”Hvis kommunen siger, at du ikke må bygge mere på din grund, så skal staten selvfølgelig heller ikke beskatte dig, som om du måtte. Alt andet er da galimatias. Så derfor er jeg glad for, at Vurderingsstyrelsen nu endelig tager et opgør med den helt urimelige praksis. For naturligvis skal vi ikke bygge et vurderingssystem ud fra teoretiske muligheder, som ikke findes i den virkelige verden. Jeg er optaget af, at vi får ryddet op de steder, hvor skattesystemet ikke er præget af sund fornuft. Vi skal have et skattesystem, der er til for danskerne, og jeg er glad for, at vi nu tager endnu et skridt i den rigtige retning”, siger skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt.

Når værdien af en grund skal fastsættes, tager Vurderingsstyrelsen højde for, hvilke muligheder boligejeren har for at udnytte og anvende grunden. I dag kan der opstå situationer, hvor bygningsreglementet fx giver mulighed for at bygge på op til 30 pct. af grunden, og dette lægges til grund i vurderingen - også selv om kommunen kun vil tillade byggeri, der er i overensstemmelse med kommuneplanrammens lavere bebyggelsesprocent.

Den nuværende praksis har baggrund i forarbejderne til ejendomsvurderingsloven. Det var her forudsat, at så længe en kommuneplanramme ikke er udmøntet i en lokalplan, ville kommunen i forbindelse med en byggetilladelse ikke kunne nægte opførelse af byggeri, der overholder den bebyggelsesprocent, der fremgår af bygningsreglementet. Der var dog ikke taget højde for kommunernes mulighed for at nedlægge forbud imod byggeri i sådanne sager. Derfor har en række boligejere fået en for høj grundværdi, fordi ejendomsvurderingen bygger på muligheder, som ejeren reelt ikke kan udnytte i praksis.

Vurderingsstyrelsen ændrer nu deres praksis ved at udstede et styresignal, som forventes at komme i offentlig høring i november 2026 med henblik på, at styresignalet kan offentliggøres i starten af 2027.

Vurderingsstyrelsen ændrer allerede udsendte vurderinger
Ifølge Vurderingsstyrelsen er ca. 39.000 ejendomme omfattet af den kommende praksisændring, hvoraf der allerede er udsendt ca. 15.000 2022-vurderinger og ca. 1.000 2024-vurderinger.

Vurderingsstyrelsen vil derfor af egen drift ændre de allerede udsendte 2022- og 2024-vurderinger, hvor grundværdien med den hidtidige praksis er vurderet mere end 20 pct. – eller 300.000 kr. – for højt i forhold til praksisændringen.

For langt de fleste øvrige boligejere har praksisændringen alene begrænset betydning for grundværdien. For at sikre, at alle boligejere, som er berørt af praksisændringen, får mulighed for at få ændret deres 2022- og 2024-vurdering, opretter Vurderingsstyrelsen dog en henvendelsesordning for de boligejere, hvor hverken 20-pct.-kriteriet eller beløbsgrænsen på 300.000 kr. er opfyldt. Boligejerne vil således kunne henvende sig til Vurderingsstyrelsen med henblik på at få deres ejendomsvurdering ændret.

Vurderingsstyrelsens ændring af allerede udsendte vurderinger begynder, når styresignalet er offentliggjort i starten af 2027, og fra samme tidspunkt vil berørte boligejere også kunne anvende henvendelsesordningen.

Ordførere i forligskredsen udtaler:

Skatteordfører Malte Larsen (S):
”Vi glæder os meget over, at man nu får rettet op på den her meget urimelige praksis og ser frem til at vurderingerne fremover kommer til at ramme mere præcist. Det er kun ret og rimeligt overfor husejerne.”

Skatteordfører Özkan Kocak (M):
”Boligejere skal ikke betale skat af byggemuligheder, som kommunen siger nej til. For Moderaterne er det sund fornuft, at vurderingerne skal afspejle virkeligheden. Nu skal vi sikre, at berørte boligejere nemt kan få rettet deres vurdering og få for meget betalt skat tilbage, der hvor vurderingen har været for høj.”

Skatteordfører Marie Brixtofte (V):
”Man skal selvfølgelig ikke betale skat af byggemuligheder, man ikke har. Vi laver lovgivning for borgernes skyld – ikke for systemets, og når regler eller praksis rammer skævt, er vi forpligtet til at rette op på det. Derfor er vi i Venstre glade for, at omkring 39.000 ejendomme nu bliver omfattet af en mere retvisende vurderingspraksis, og at der også bliver rettet op på allerede udsendte vurderinger. For os i Venstre er princippet enkelt: Staten skal ikke beskatte borgerne ud fra en teoretisk virkelighed, som ikke findes. Og når systemet tager fejl, skal det være systemet, der retter fejlen – ikke borgeren, der betaler prisen.”

Skatteordfører Sofie Svendsen (K):
Det er rigtig positivt, at boligejerne nu slipper for at betale skat af byggemuligheder, der kun eksisterer på papiret. Det har aldrig været rimeligt, at man skal betale skat af teoretiske muligheder. Samtidig er det et vigtigt skridt, at Vurderingsstyrelsen nu vil rette vurderinger, der er flere hundrede tusinde kroner for høje, selvom fejlen udgør mindre end 20 procent. Og ikke mindst, at alle berørte boligejere, får mulighed for at få ændret deres vurdering.

Pressekontakt:

Skatte- og Vækstministeriets pressefunktion:

Tlf. 72 22 23 24

E-mail: presse@svmn.dk