28-09-2026

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere - fakta og statistik

Udviklingen i antallet af forskere og nøglemedarbejdere på bruttoskatteordningen siden 2008

Den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere (kildeskattelovens § 48 E og § 48 F) kendes især under betegnelsen forskerskatteordningen. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark.

Formålet med forskerskatteordningen er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet.

Ordningen i hovedtræk

Forskerskatteordningen blev indført i 1992 og er siden blevet ændret en del gange. Ordningen er udformet som en bruttoskatteordning med en skattesats, der fra 2011-2017 har været på 26 pct. og fra 2018 hæves til 27 pct. Tages det i betragtning, at der også skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, svarer satserne inkl. AM-bidrag til 31,92 pct. frem til og med 2017 og 32,84 pct. fra 2018.

Der kan, med undtagelse af dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag og udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag, ikke foretages fradrag i indkomst omfattet af forskerskatteordningen.

Forskerskatteordningen kunne frem til og med 2017 anvendes i op til fem år. Fra 2018 er tidsbegrænsningen hævet til 7 år. For at være omfattet af den særlige gunstige skatteordning skal lønmodtageren opfylde en række krav, jf. boks 1. Som udgangspunkt skal personer, der er omfattet af forskerordningen, enten opfylde kravet om forskerstatus eller opfylde vederlagskravet.

Eventuel anden indkomst, som ikke er omfattet af forskerskatteordningen, beskattes efter de almindelige regler, uanset hvilken type indkomst, der er tale om. Udgifter til erhvervelse af indkomst, som beskattes under forskerskatteordningen så som transportudgifter, flytteudgifter, udgifter ved dobbelt husførelse m.v. kan hverken fratrækkes i indkomst omfattet af forskerskatteordningen eller i anden indkomst.

Boks 1. Betingelser for at benytte ordningen

Forskerskatteordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution. Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d.-niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en løn, der opfylder vederlagskravet, der i 2026 udgør 65.400 kr. efter fradrag af ATP (lønnen opgøres før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag). For nøglemedarbejdere er der ingen uddannelseskrav.

De øvrige kriterier er følgende:

Forskerskatteordningen kan anvendes ved indgåelse af et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver. Der er intet krav om, at personer, som ønsker at anvende forskerskatteordningen, skal blive fuldt skattepligtige til Danmark. Bliver man fuldt skattepligtig til Danmark – og hjemmehørende her i landet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst – gælder der visse begrænsninger for, hvor stor en del af arbejdet, der må være udført i udlandet.
Lønmodtageren må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed, pension mv.
Lønmodtageren må ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.
For personer, der ansættes på offentlige forskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes. Mens det for personer, der ansættes på andre offentlige institutioner og private virksomheder er statens forskningsråd, der afgør, om ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes.

Det bemærkes, at forskere kan gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere og lign. på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste 10 år.

Anvendelse af ordningen over tid

Både antallet af virksomheder og personer, som anvender bruttoskatteordningen, er steget siden 2001. Antallet af virksomheder er steget fra ca. 690 virksomheder i 2001 til ca. 1.660 i 2024, mens antallet af personer er steget fra ca. 2.200 personer i 2001 til ca. 12.610 i 2024, jf. tabel 1. Den største relative stigning er sket blandt forskerne, hvor antallet af personer er mere end seksdoblet, mens antallet af nøglemedarbejdere er femdoblet. Dermed er forskernes relative andel steget fra ca. 30 pct. i 2001 til ca. 34 pct. i 2024.

Tabel 1. Anvendelsen af bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere 2001-2024
Indkomstår	Antal virksomheder	Forskere	Nøglemedarbejdere	I alt
2001	687	647	1.550	2.197
2002	694	777	1.501	2.278
2002	694	777	1.501	2.278
2003	692	839	1.484	2.323
2005	770	944	1.594	2.538
2006	820	1.027	1.860	2.887
2007	861	1.220	2.077	3.297
2008	938	1.368	2.367	3.735
2009	927	1.563	2.384	3.947
2010	908	1.673	2.362	4.035
2011	861	1.601	2.377	3.978
2012	920	1.900	2.658	4.558
2013	924	2.249	2.792	5.041
2014	866	2.472	3.032	5.504
2015	928	2.568	3.397	5.965
2016	980	2.697	3.833	6.530
2017	1.045	2.753	4.146	6.899
2018	1.095	2.836	4.533	7.369
2019	1.114	3.046	4.653	7.699
2020	1.250	3.296	5.413	8.709
2021	1.394	3.545	5.923	9.468
2022	1.555	3.830	7.273	11.103
2023	1.632	4.038	8.266	12.304
2024	1.655	4.267	8.339	12.606

Anm.: Antallet af personer på ordningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden sidste opgørelse i oktober 2024. Antallet af virksomheder for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden den seneste opgørelse fra oktober 2024. Data for indkomståret 2024 er foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Anvendelsen af ordningen opgjort på brancher

I tabel 2 og 3 er angivet udviklingerne i hhv. antal virksomheder og ansatte fordelt på brancher i perioden fra indkomståret 2021–2024. De brancher, hvor flest virksomheder gennem perioden har anvendt ordningen, omfatter brancherne liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter, engros- og detailhandel samt fremstillingsaktiviteter, jf. tabel 2.

Se anvendelsen af ordningen fra 2008-2024.

Den største koncentration af personer på ordningen har derimod arbejdet inden for branchen undervisning, jf. tabel 3. Således var ca. 28 pct. af samtlige personer på ordningen ansat inden for branchen ”Undervisning” i 2024, mens ca. 18 pct. var ansat i branchen "Fremstillingsaktiviteter", som dermed havde den næststørste koncentration af medarbejdere i 2024.

Branchen undervisning har oplevet den største fremgang målt på antallet af ansatte på ordningen siden 2008 med en tredobling til ca. 3.600 personer i 2024.

Tabel 2. Antal virksomheder opgjort på brancher 2021-2024
	2021	2022	2023	2024
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	< 5	< 5	< 5	<5
Råstofindvinding	13	16	16	14
Fremstillingsaktiviteter	182	206	210	222
El-, gas- og fjernvarmeforsyning	10	15	17	23
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand	< 5	< 5	< 5	<5
Bygge- og anlægsaktiviteter	34	39	39	32
Engroshandel og detailhandel	248	283	294	286
Transport og godshåndtering	72	79	84	90
Overnatningsfaciliteter og restaurationsaktiviteter	11	13	14	14
Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold.	43	50	50	44
Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter.	143	179	195	212
Finansierings- og forsikringsaktiviteter	120	134	144	149
Aktiviteter i forbindelse med fast ejendom	20	21	16	17
Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter	287	310	329	350
Administrations- og støtteaktiviteter	55	66	77	72
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring	12	12	14	11
Undervisning	15	17	16	14
Aktiviteter inden for sundheds- og socialvæsen	31	28	36	34
Kultur, sport og fritidsaktiviteter	42	42	45	49
Andre serviceydelser	9	11	9	8
Aktiviteter i husholdninger med ansat medhjælp og husholdningers produktion af udifferentierede varer og tjenesteydelser	<5	-	-	-
Eksterritoriale organisationers og organers aktiviteter	-	-	-	-
Andet	41	29	21	8
I alt antal virksomheder	1.394	1.556	1.632	1.655

Anm.: Der er i 2025 sket en ændring i branchekoderne med nye klassifikationer fra FN og EU, hvilket betyder, at navnene for hovedbrancherne ikke er de samme, som de tidligere har været. Hovedbranchen der tidligere hed "Information og kommunikation" er med de nye branchekoder opdelt på hhv. "Udgiveaktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold" og "Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter". Under "Andet" indgår virksomheder, der ikke falder ind under nogle af de øvrige hovedbrancher.

Antallet af virksomheder for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden den seneste opgørelse fra oktober 2024. Data for indkomståret 2024 er foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Tabel 3. Antal ansatte opgjort på brancher 2021-2024
	2021	2022	2023	2024
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	5	9	7	5
Råstofindvinding	244	254	255	230
Fremstillingsaktiviteter	1.475	1.799	2.091	2.334
El-, gas- og fjernvarmeforsyning	54	55	72	79
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand	< 5	<5	<5	<5
Bygge- og anlægsaktiviteter	139	179	227	170
Engroshandel og detailhandel	711	793	831	812
Transport og godshåndtering	442	589	682	619
Overnatningsfaciliteter og restaurationsaktiviteter	20	30	37	33
Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold	109	147	156	144
Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter	437	515	535	551
Finansierings- og forsikringsaktiviteter	795	832	803	733
Aktiviteter i forbindelse med fast ejendom	137	133	125	109
Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter	1.207	1.615	2.020	2.195
Administrations- og støtteaktiviteter	298	521	667	691
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring	35	43	52	41
Undervisning	3.099	3.359	3.504	3.636
Aktiviteter inden for sundheds- og socialvæsen	146	154	166	169
Kultur, sport og fritidsaktiviteter	216	234	290	322
Andre serviceydelser	11	12	9	8
Aktiviteter i husholdninger med ansat medhjælp og husholdningers produktion af udifferentierede varer og tjenesteydelser	<5	-	-	-
Eksterritoriale organisationer og organers aktiviteter	-	-	-	-
Andet	68	41	29	11
I alt antal ansatte	9.651	11.315	12.561	12.896

Anm.: Da personer kan arbejde i flere brancher i samme indkomstår, er der en afvigelse mellem antallet af ansatte i de enkelte brancher og summen af ansatte i alt under ordningen. Der er i 2025 sket en ændring i branchekoderne med nye klassifikationer fra FN og EU, hvilket betyder, at navnene for hovedbrancherne ikke er de samme, som de tidligere har været. Hovedbranchen der tidligere hed "Information og kommunikation" er med de nye branchekoder opdelt på hhv. "Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold" og "Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter". Under "Andet" indgår ansatte, der ikke falder ind under nogle af de øvrige hovedbrancher.

Antallet af personer på ordningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden sidste opgørelse i oktober 2024. Data for indkomståret 2024 er foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Anvendelsen af ordningen opgjort på statsborgerskab

Siden 2008 har ca. 120 lande været repræsenteret af forskere og nøglemedarbejdere under bruttoskatteordningen.

Af tabel 4 fremgår de lande, som er repræsenteret med mindst 20 personer i indkomståret 2024. Listen over ’øvrige lande’ udgør desuden 71 lande i 2024.

Se anvendelsen af ordningen fra 2008-2024.

Det fremgår, at ordningen hovedsageligt anvendes af personer fra de lande, som Danmark har stor samhandel med - herunder Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Tabel 4. Antal ansatte opgjort på lande niveau 2021-2024
	2021	2022	2023	2024
Storbritannien	1.101	1.328	1.465	1.423
Tyskland	937	990	1.037	1.063
Sverige	819	899	993	1.039
Indien	546	763	932	979
USA	585	671	705	682
Frankrig	527	590	636	661
Italien	526	553	594	578
Danmark	583	604	575	528
Irland	217	289	414	450
Kina	301	338	377	408
Spanien	284	308	337	344
Nederlandene	321	359	372	341
Brasilien	120	198	266	285
Polen	138	195	238	254
Rusland	91	170	203	196
Tyrkiet	92	123	159	181
Iran	115	140	158	179
Portugal	108	139	159	176
Norge	137	140	157	173
Australien	140	158	171	162
Canada	131	140	134	141
Grækenland	122	141	138	136
Belgien	109	122	128	134
Rumænien	83	107	125	132
Finland	118	126	138	130
Japan	75	98	106	113
Sydafrika	45	68	81	90
Schweiz	56	72	70	90
Østrig	80	80	82	84
Ukraine	41	63	77	81
Kroatien	33	49	52	73
Mexico	59	64	63	70
Pakistan	35	46	60	66
Ungarn	43	56	57	65
Sydkorea	36	36	45	57
Singapore	29	34	39	47
Tjekkiske Republik	29	36	42	46
New Zealand	30	30	34	43
Egypten	17	25	38	39
Bulgarien	34	38	36	38
Island	48	48	45	37
Colombia	17	28	32	37
Serbien	28	32	35	35
Filippinerne	22	22	32	35
Argentina	27	34	36	34
Nigeria	11	20	31	33
Chile	20	29	34	32
Israel	28	26	33	32
Malaysia	19	27	32	31
Litauen	18	28	29	27
Slovenien	19	26	28	27
Indonesien	12	15	28	27
Slovakiet	17	19	22	25
Vietnam	17	26	25	21
Letland	17	19	17	20
Øvrige lande	255	318	352	376
Total	9.468	11.103	12.304	12.606

Anm.: Antallet af personer på ordningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden sidste opgørelse i oktober 2024. Data for indkomståret 2024 en foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Henvendelser vedr. anvendelsen af reglerne skal ske til Skatteforvaltningen, tlf.: 72 22 18 18