Gå til indhold

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere - fakta og statistik

Udviklingen i antallet af forskere og nøglemedarbejdere på bruttoskatteordningen siden 2008

Den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere (kildeskattelovens § 48 E og § 48 F) kendes især under betegnelsen forskerskatte­ordningen. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark.

Formålet med forskerskatteordningen er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet.

Ordningen i hovedtræk

Forskerskatteordningen blev indført i 1992 og er siden blevet ændret en del gange. Ordningen er udformet som en bruttoskatteordning med en skattesats, der fra 2011-2017 har været på 26 pct. og fra 2018 hæves til 27 pct. Tages det i betragtning, at der også skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, svarer satserne inkl. AM-bidrag til 31,92 pct. frem til og med 2017 og 32,84 pct. fra 2018.

Der kan, med undtagelse af dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag og udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag, ikke foretages fradrag i indkomst omfattet af forskerskatteordningen.

Forskerskatteordningen kunne frem til og med 2017 anvendes i op til fem år. Fra 2018 er tidsbegrænsningen hævet til 7 år. For at være omfattet af den særlige gunstige skatteordning skal lønmodtageren opfylde en række krav, jf. boks 1. Som udgangspunkt skal personer, der er omfattet af forskerordningen, enten opfylde kravet om forskerstatus eller opfylde vederlagskravet.

Eventuel anden indkomst, som ikke er omfattet af forskerskatteordningen, beskattes efter de almindelige regler, uanset hvilken type indkomst, der er tale om. Udgifter til erhvervelse af indkomst, som beskattes under forskerskatteordningen så som transportudgifter, flytteudgifter, udgifter ved dobbelt husførelse m.v. kan hverken fratrækkes i indkomst omfattet af forskerskatteordningen eller i anden indkomst.

Boks 1. Betingelser for at benytte ordningen

Forskerskatteordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution. Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d.-niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en løn, der opfylder vederlagskravet, der i 2026 udgør 65.400 kr. efter fradrag af ATP (lønnen opgøres før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag). For nøglemedarbejdere er der ingen uddannelseskrav.

De øvrige kriterier er følgende:

  • Forskerskatteordningen kan anvendes ved indgåelse af et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver. Der er intet krav om, at personer, som ønsker at anvende forskerskatteordningen, skal blive fuldt skattepligtige til Danmark. Bliver man fuldt skattepligtig til Danmark – og hjemmehørende her i landet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst – gælder der visse begrænsninger for, hvor stor en del af arbejdet, der må være udført i udlandet.
  • Lønmodtageren må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed, pension mv.
  • Lønmodtageren må ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.
  • For personer, der ansættes på offentlige forskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes. Mens det for personer, der ansættes på andre offentlige institutioner og private virksomheder er statens forskningsråd, der afgør, om ansøgerens kvalifikationer som forsker kan godkendes.

Det bemærkes, at forskere kan gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere og lign. på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste 10 år.

Anvendelse af ordningen over tid

Både antallet af virksomheder og personer, som anvender bruttoskatteordningen, er steget siden 2001. Antallet af virksomheder er steget fra ca. 690 virksomheder i 2001 til ca. 1.660 i 2024, mens antallet af personer er steget fra ca. 2.200 personer i 2001 til ca. 12.610 i 2024, jf. tabel 1. Den største relative stigning er sket blandt forskerne, hvor antallet af personer er mere end seksdoblet, mens antallet af nøglemedarbejdere er femdoblet. Dermed er forskernes relative andel steget fra ca. 30 pct. i 2001 til ca. 34 pct. i 2024.

Tabel 1. Anvendelsen af bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere 2001-2024
Indkomstår Antal virksomheder Forskere Nøglemedarbejdere I alt
2001 687 647 1.550 2.197
2002 694 777 1.501 2.278
2002 694 777 1.501 2.278
2003 692 839 1.484 2.323
2005 770 944 1.594 2.538
2006 820 1.027 1.860 2.887
2007 861 1.220 2.077 3.297
2008 938 1.368 2.367 3.735
2009 927 1.563 2.384 3.947
2010 908 1.673 2.362 4.035
2011 861 1.601 2.377 3.978
2012 920 1.900 2.658 4.558
2013 924 2.249 2.792 5.041
2014 866 2.472 3.032 5.504
2015 928 2.568 3.397 5.965
2016 980 2.697 3.833 6.530
2017 1.045 2.753 4.146 6.899
2018 1.095 2.836 4.533 7.369
2019 1.114 3.046 4.653 7.699
2020 1.250 3.296 5.413 8.709
2021 1.394 3.545 5.923 9.468
2022 1.555 3.830 7.273 11.103
2023 1.632 4.038 8.266 12.304
2024 1.655 4.267 8.339 12.606

Anm.: Antallet af personer på ordningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden sidste opgørelse i oktober 2024. Antallet af virksomheder for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden den seneste opgørelse fra oktober 2024. Data for indkomståret 2024 er foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.  

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Anvendelsen af ordningen opgjort på brancher

I tabel 2 og 3 er angivet udviklingerne i hhv. antal virksomheder og ansatte fordelt på brancher i perioden fra indkomståret 2021–2024. De brancher, hvor flest virksomheder gennem perioden har anvendt ordningen, omfatter brancherne liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter, engros- og detailhandel samt fremstillingsaktiviteter, jf. tabel 2.

Se anvendelsen af ordningen fra 2008-2024.

Den største koncentration af personer på ordningen har derimod arbejdet inden for branchen undervisning, jf. tabel 3. Således var ca. 28 pct. af samtlige personer på ordningen ansat inden for branchen ”Undervisning” i 2024, mens ca. 18 pct. var ansat i branchen "Fremstillingsaktiviteter", som dermed havde den næststørste koncentration af medarbejdere i 2024.

Branchen undervisning har oplevet den største fremgang målt på antallet af ansatte på ordningen siden 2008 med en tredobling til ca. 3.600 personer i 2024.

Tabel 2. Antal virksomheder opgjort på brancher 2021-2024
   2021 2022 2023 2024 
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri < 5 < 5 < 5 <5
Råstofindvinding 13 16 16 14
Fremstillingsaktiviteter 182 206 210 222
El-, gas- og fjernvarmeforsyning 10 15 17 23
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand < 5 < 5 < 5 <5
Bygge- og anlægsaktiviteter 34 39 39 32
Engroshandel og detailhandel 248 283 294 286
Transport og godshåndtering 72 79 84 90
Overnatningsfaciliteter og restaurationsaktiviteter 11 13 14 14
Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold. 43 50 50 44
Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter. 143 179 195 212
Finansierings- og forsikringsaktiviteter 120 134 144 149
Aktiviteter i forbindelse med fast ejendom 20 21 16 17
Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter 287 310 329 350
Administrations- og støtteaktiviteter 55 66 77 72
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring 12 12 14 11
Undervisning 15 17 16 14
Aktiviteter inden for sundheds- og socialvæsen 31 28 36 34
Kultur, sport og fritidsaktiviteter 42 42 45 49
Andre serviceydelser 9 11 9 8
Aktiviteter i husholdninger med ansat medhjælp og husholdningers produktion af udifferentierede varer og tjenesteydelser <5 - - -
Eksterritoriale organisationers og organers aktiviteter - - - -
Andet 41 29 21 8
I alt antal virksomheder 1.394  1.556 1.632  1.655

Anm.: Der er i 2025 sket en ændring i branchekoderne med nye klassifikationer fra FN og EU, hvilket betyder, at navnene for hovedbrancherne ikke er de samme, som de tidligere har været. Hovedbranchen der tidligere hed "Information og kommunikation" er med de nye branchekoder opdelt på hhv. "Udgiveaktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold" og "Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter". Under "Andet" indgår virksomheder, der ikke falder ind under nogle af de øvrige hovedbrancher.

Antallet af virksomheder for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden den seneste opgørelse fra oktober 2024. Data for indkomståret 2024 er foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Tabel 3. Antal ansatte opgjort på brancher 2021-2024
   2021 2022 2023 2024 
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 5 9 7 5
Råstofindvinding 244 254 255 230
Fremstillingsaktiviteter 1.475 1.799 2.091 2.334
El-, gas- og fjernvarmeforsyning 54 55 72 79
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand < 5 <5 <5 <5
Bygge- og anlægsaktiviteter 139 179 227 170
Engroshandel og detailhandel 711 793 831 812
Transport og godshåndtering 442 589 682 619
Overnatningsfaciliteter og restaurationsaktiviteter 20 30 37 33
Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold 109 147 156 144
Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter 437 515 535 551
Finansierings- og forsikringsaktiviteter 795 832 803 733
Aktiviteter i forbindelse med fast ejendom 137 133 125 109
Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter 1.207 1.615 2.020 2.195
Administrations- og støtteaktiviteter 298 521 667 691
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring 35 43 52 41
Undervisning 3.099 3.359 3.504 3.636
Aktiviteter inden for sundheds- og socialvæsen 146 154 166 169
Kultur, sport og fritidsaktiviteter 216 234 290 322
Andre serviceydelser 11 12 9 8
Aktiviteter i husholdninger med ansat medhjælp og husholdningers produktion af udifferentierede varer og tjenesteydelser <5 - - -
Eksterritoriale organisationer og organers aktiviteter - - - -
Andet 68 41 29 11
I alt antal ansatte 9.651 11.315 12.561 12.896

Anm.: Da personer kan arbejde i flere brancher i samme indkomstår, er der en afvigelse mellem antallet af ansatte i de enkelte brancher og summen af ansatte i alt under ordningen. Der er i 2025 sket en ændring i branchekoderne med nye klassifikationer fra FN og EU, hvilket betyder, at navnene for hovedbrancherne ikke er de samme, som de tidligere har været. Hovedbranchen der tidligere hed "Information og kommunikation" er med de nye branchekoder opdelt på hhv. "Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold" og "Telekommunikation, computerprogrammering, it-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter". Under "Andet" indgår ansatte, der ikke falder ind under nogle af de øvrige hovedbrancher.

Antallet af personer på ordningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden sidste opgørelse i oktober 2024. Data for indkomståret 2024 er foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang. 

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Anvendelsen af ordningen opgjort på statsborgerskab

Siden 2008 har ca. 120 lande været repræsenteret af forskere og nøglemedarbejdere under bruttoskatteordningen.

Af tabel 4 fremgår de lande, som er repræsenteret med mindst 20 personer i indkomståret 2024. Listen over ’øvrige lande’ udgør desuden 71 lande i 2024.

Se anvendelsen af ordningen fra 2008-2024.

Det fremgår, at ordningen hovedsageligt anvendes af personer fra de lande, som Danmark har stor samhandel med - herunder Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Tabel 4. Antal ansatte opgjort på lande niveau 2021-2024
  2021 2022 2023 2024
Storbritannien 1.101 1.328 1.465 1.423
Tyskland 937 990 1.037 1.063
Sverige 819 899 993 1.039
Indien 546 763 932 979
USA 585 671 705 682
Frankrig 527 590 636 661
Italien 526 553 594 578
Danmark 583 604 575 528
Irland 217 289 414 450
Kina 301 338 377 408
Spanien 284 308 337 344
Nederlandene 321 359 372 341
Brasilien 120 198 266 285
Polen 138 195 238 254
Rusland 91 170 203 196
Tyrkiet 92 123 159 181
Iran 115 140 158 179
Portugal 108 139 159 176
Norge 137 140 157 173
Australien 140 158 171 162
Canada 131 140 134 141
Grækenland 122 141 138 136
Belgien 109 122 128 134
Rumænien 83 107 125 132
Finland 118 126 138 130
Japan 75 98 106 113
Sydafrika 45 68 81 90
Schweiz 56 72 70 90
Østrig 80 80 82 84
Ukraine 41 63 77 81
Kroatien 33 49 52 73
Mexico 59 64 63 70
Pakistan 35 46 60 66
Ungarn 43 56 57 65
Sydkorea 36 36 45 57
Singapore 29 34 39 47
Tjekkiske Republik 29 36 42 46
New Zealand 30 30 34 43
Egypten 17 25 38 39
Bulgarien 34 38 36 38
Island 48 48 45 37
Colombia 17 28 32 37
Serbien 28 32 35 35
Filippinerne 22 22 32 35
Argentina 27 34 36 34
Nigeria 11 20 31 33
Chile 20 29 34 32
Israel 28 26 33 32
Malaysia 19 27 32 31
Litauen 18 28 29 27
Slovenien 19 26 28 27
Indonesien 12 15 28 27
Slovakiet 17 19 22 25
Vietnam 17 26 25 21
Letland 17 19 17 20
Øvrige lande 255 318 352 376
Total 9.468 11.103 12.304  12.606

Anm.: Antallet af personer på ordningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 er justeret siden sidste opgørelse i oktober 2024. Data for indkomståret 2024 en foreløbige, da den løbende sagsbehandling stadig er i gang.

Kilde: Skatteforvaltningens registre november 2025.

Henvendelser vedr. anvendelsen af reglerne skal ske til Skatteforvaltningen, tlf.: 72 22 18 18